Stormvejr.

I dag, da jeg bad til Gud, fik jeg et syn af et stort skib i havsnød. Der var meget høje bølger og kraftige vinde og skibet nærmest snurrede rundt og kunne overhovedet ikke holde retningen. Skibet var på vej ind i et havneindløb, men det kunne ikke komme igennem ind til havnen. Der inde var der fred og roligt vand, men ude på havet var der store, vilde bølger, som truede med at vælte skibet og få det til at synke.

 Lige pludselig så jeg en stor hånd, der kom ned  fra skyerne og greb fat om skibet og førte det stille og roligt ind gennem havneindløbet og ind i roligt vand, ind i sikkerhed.

Sådan er vores himmelske Far, når vi er i krise og ikke kan finde retning for vores liv. Når problemerne tårner sig op foran os, som høje bølger, der truer med at vælte os, kan vi miste retnings sansen, retningen for vores liv. Er vi ved af opgive alt håb, så griber Gud ind, når vi beder til ham.

Vi kan være bange. Mange mennesker er bange for det der sker i samfundet i øjeblikket. Dannmark er ikke mere det Danmark, vi kender. Verden er ikke mere den verden, vi kender. Nye bølger af corona mutationer dukker op hist og her ude i verden, men også her i Danmark. Vil dette aldrig ophøre? Kan vi overhovedet få bugt med den virus? Hvad med økonomien i danmark, i den enkelte husstand og globalt? Hvad skal det hele ende med?  

Vi kan føle, at vi er ude I et mægtigt stormvejr, både personligt og globalt set. Råb til Gud, bed ham om hjælp. Han vil høre vores råb om hjælp. Når vi i magtesløshed råber til ham, så griber han ind. Men vi vil så gerne klare tingene selv og prøver af al magt selv, at løse problemerne. Råber vi til Gud om hjælp i vores magtesløshed, så griber han ind og fører os ind i smult vande, så vi får fred i hjertet og i tankerne. I bibelen står der: “Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til den egen indsigt. Hav ham I tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.”

Det var så ordet til opmuntring i dag. Tag det til jer. Stol på Gud og bed til ham i Jesu navn, om at han vil gribe ind i dit liv og hjælpe dig, så vil han lede dig fremover og give dig fred i dine tanker og dit sind. Søg Gud om hjælp. Han hører dig, når du beder i Hans søns Jesu Kristi navn.

Leave a comment